fredag den 30. oktober 2015

Rise Krispies Treat (RKT)



"Kageslik-modellervoks" som kan formes eller beklædes med fondant

Har du også set The Cake boss forme figurer ud af Rise Krispies Treat, og tænkt at det måtte du lave en dag? Det har jeg i hvert fald. Og da jeg ville bage en MineCraft kage til min store søns klasse, fik jeg endelig mulighed for det.

Det er overraskende let, og du kan forme den lune Rise Krispies Treat til alverdens figurer, og også beklæde figurerne med fondant. Hvis du har en sød tand, så smager det af krisp-slik (And honestly, what's not to like!? It's mashmallows with Rise Krispies :-))

Sværhedsgrad 
Meget let.

Tidsforbrug
15 minutter.

Det skal du bruge
100 g smør
175 g Rise Krispies
250 g skumfiduser

Sådan gør du 
I en gryde smelter du ved svag varme smør og skumfiduser.
Hvis skumfiduserne er meget store, så kan du klippe dem i mindre stykker, så smelter de hurtigere.
Når fyldet er smeltet, tages gryden af varmen, og så rører du Rise Krispies i.
Tag eventuelt nogle gummihansker på, inden du begynder at forme figurer - det kan klister og er varmt.
Du kan også hælde den varme Rise Krispies Treat i forme, og vente på det stivner. Sådan gjorde jeg, da jeg skulle forme firkanter til MineCraft kagen.

God fornøjelse.

Holdbarhed og opbevaring 
Opbevares Rise Krispies Treat i køleskabet, kan det sagens holde sig 4-5 dages tid.

Inspiration
Du kan finde opskrifter på Riske Krispies Treat (også kendt som "RKT") på internettet flere steder - og nu også her på min blog :-)





Ingen kommentarer:

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage