tirsdag den 26. april 2016

Fødselsdagslagkage med sommerbær

Vanilje lagkagebunde, vaniljecreme og masser og masser af hindbær og jordbær

Da det første barn (Johan) i mødregruppen blev 1 år, så synes jeg bestemt, at vi skulle have lagkage. Og sådan en forårsdreng skulle naturligvis fejres med en lagkage fyldt med sommerbær. Hvis du ikke er til jordbær eller hindbær, så kan de naturligvis erstattes med andre bærtyper.

Kagen samles i en lille springform på ca. 22 cm eller med en kagering på et fad. Du får 6-8 gode lagkagestykker ud af denne kage.

søndag den 17. april 2016

Mættende sunde boller med bid

Boller bagt med rugkerner, fuldkorns- og almindeligt hvedemel

Jeg kan smadder godt lide boller med rug- eller hvedekerner. Hvis du har det på samme måde, så er opskriften måske noget for dig.

Der er desuden udelukkende 4 spsk rapsolie i dejen og 1 spsk sukker. Hvis du vil have mindre hvedemel, så kan du erstatte noget af hvedemelen med f.eks. grahamsmel.

mandag den 4. april 2016

Mormorkage med solbær og hasselnødder

Sukkerbrødskage med solbærmarmelade, kardemomme og hasselnødder

Inden min veninde kom på besøg, så havde jeg lige en halv times tid til at bikse en kage sammen. Så er sukkerbrødskage et rigtig godt valg, og her kan der kommes alverdens krydderier og fyld i dejen.

Jeg rodede køleskabet og skufferne igennem og fandt på denne opskrift, hvor der i midten af kagen er fyld med solbærmarmelade og hasselnødder. Det smagte dejligt og kagen er en perfekt "kaffe-kage".

søndag den 3. april 2016

Golden Oreo Caramel Cheesecake

En cheesecake med Golden Oreos kiks og toppet med karamel

Desværre er Golden Oreos lidt overset i forhold til de klassiske Oreo kiks - med mindre du er amerikaner. Her kan man købe Golden Oreo Birthday Cake, Golden Oreo Ice Creme Cake og Golden Oreo Fudge Cremes... Skrig! Det lyder alt sammen helt vildt lækkert.

Nåh... men nu er det her jo Danmark. Og vores lokale supermarked har ikke lige det udvalg på hylderne. I mangel af bedre så har jeg fundet på denne Cheesecake med almindelig digestivebund, fyld med grofthakkede golden Oreos og toppet med lækker blød karamel. Den er kvalmende lækker... eller var det med kvalmen fordi, jeg spiste 2 store stykker, ha ha...

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage